2011

 

 

Indflydelse - seriøsitet - Handlekraft

 

 

Det har Claus sagt og skrevet     

Nytårshilsen december 2011

Synspunkt regions-og byrådsmedlem Claus Warming

 

Nytårshilsen 2011 fra Regionsrådet

 

Det er blevet mig forundt at kæmpe danskernes ”kamp for et langt og godt liv”. Rigtig mange gange i løbet af 2011 har jeg i stille stunder tænkt at det er en stor ære at have fået muligheden for at gøre en forskel. Når jeg samtidig på nærmeste hold ser at rigtig mange i sundhedsvæsen i Region Syddanmark på tværs af sektorer arbejder ihærdigt på at give mennesker i nød håbet tilbage er der endnu en grund til at kippe på hatten. Det giver også energien til at arbejde for at vi i Danmark, Regionen og kommunerne forstår at prioriteringer er nødvendige for at vi kan opretholde en sundhedssektor, der løber hurtigere end nogensinde. Effektivitetskravene har aldrig været højere.   

 

I Danmark har vi et Velfærdssamfundet der i høj grad giver en tryg ramme om den enkeltes liv. F.eks. er hospitalshjælp tilgængelig for alle. De sidste mange år med Liberal styre både på national og regional plan har i mine øjne sikret at sundhedssektoren stadig har et godt niveau. Blandt andet det liberale syn på at inddrage private aktører medvirke til at nedbringe ventelisterne og giver et positivt og gavnligt sundhedsfagligt løft til gavn for os som patienter og borgere.

 

År 2011 var endnu et godt liberalt år politisk i Regionsrådet. Vi har som den eneste region en sund økonomi, hvor det ikke har været nødvendigt at lave drastiske fyringsrunder. Et faktum der øger trivslen hos de ansatte, hvilket også kan ses på tilfredshedsmålinger lavet iblandt patienter og pårørende. Ligesom vi i 2011 har haft stor fokus på tryghed, hurtig og effektiv behandling 24 timer i døgnet i nærområderne tæt på borgerne. Der er mange politiske rivaler, der gerne vil tage æren for at det kommende Sundhedscenter etableres i umiddelbar nærhed af Kolding Sygehus. Vi ved heldigvis bedre. Det er et resultat af gode lokale liberale kræfters ihærdige indsats, der gør forskellen. Det var for mig personligt en stor glæde at det lykkedes. Det er godt for Kolding og omegn. Af andre valgløfter der blev opfyldt kan nævnes en øget investering i uddannelse og forskning, ventetiderne er nedbragt betydeligt, endnu større fokus på forebyggelse og akut behandling.

 

Meget er lykkedes i 2011. Men vi skal have respekten for at fremtidige generationer har samme sundheds- og vel­færdsmuligheder, som vi har. Derfor kan vi ikke lade stå til. Vi skal gå efter at vi prioriterer investeringerne så den enkelte borger får muligheden for at tage mest mulig ansvar for eget liv og handlinger. Selvom vi nu har fået en ny regering kan vi glæde os over at vi i Kolding er det gode eksempel på at hårdt politisk arbejde gør en stor, stor forskel regionalt og lokalt.

 

Jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke for de rigtig mange gode input du/I kommer med i det daglige. Bliv endelig ved med det i det nye år. I ønskes alle et godt nytår.

 

Venlig hilsen

 

Claus Warming, (V)

Regionsrådsmedlem, Region Syddanmark

Byrådsmedlem, Kolding

 

 

_______________________________________________________________________________________

Jydske Vestkysten

April 2011

Synspunkt regions-og byrådsmedlem Claus Warming

 

Vi skal gøre alt for at vækste

 

Alle virksomheder i Region Syddanmark skal have en hjælpende hånd. Selvfølgelig skal vi blandt andet gøre alt for, at regionen har nok uddannede ingeniører. De afledte stillinger til ufaglærte og faglærte er vigtige i bestræbelserne på at gøre Syd- og Sønderjylland attraktiv at bosætte sig i. Derfor støtter jeg idéen med at hente kompetencer fra udlandet, så virksomhederne i Region Syddanmark kan være med i opsvinget, der netop er igangsat.

 

_______________________________________________________________________________________

Ligestilling er det for mænd?

 

Når emnet ligestilling kommer over vores læber har det historisk været med en undertone af kvinders kamp for ligeløn, kvinders ønske om at styrke kvinders ret i det danske samfund osv. En ”kamp” der isoleret nok vil være på kvinders dagsorden i mange år endnu. Men det er langtfra dækkende for den virkelighed vi har i dag. Jeg skal sammen med 8 andre regionsrådsmedlemmer arbejde med ligestilling det næste års tid. Det glæder jeg mig til.

 

Er uddannelsessystemet en pigeskole?

 

Men det er i 2011 kun en flig af den virkelighed vi reelt har i vores samfund i dag. Reelt kan man tillade sig at sætte spørgsmålstegn ved om det historiske billede af ”ligestillingsfighten” holder i dag. Et faktum er at flere kvinder end mænd gennemfører en universitetsuddannelse. Pigerne klarer sig også bedre igennem ungdomsuddannelserne. Hvad er grunden til det skred? Eksperterne har mange bud, men generelt er vurderingen at børn vokser op i et system, hvor pigernes dyder har super gode vilkår. Drenge har blandt andet brug for at få skudt noget krudt af i løbet af skoledagen. Er drenge fysisk aktive i løbet af dagen viser forskning at indlæringen stiger markant. Evner vi ikke at finde forslag til at forbedre drengenes vilkår vil gabet i fremtiden blive endnu mere udpræget end tilfældet er i dag.

 

Den skæve sundhed.

 

Der er masser af eksempler på at kvinder generelt er mere obs. på deres sundhedstilstand. Generelt tager kvinder kroppens signaler dybt alvorligt, hvorimod mændene i højere grad er mere ubekymrede selvom der er faresignaler som trykken for brystet eller andre skavanker.

Sund i Syd nævner blandt andet nedenstående om mænd.

 

  • at mænd i gennemsnit lever 4,2 år kortere end kvinder
  • at mænd får hjertekarsygdomme 10 år tidligere end kvinder
  • at for hver kvinde, der dør ved selvmord, dør to mænd
  • at mænd har markant højere dødelighed af kræft end kvinder
  • at arbejdsløshed øger mænds risiko for at dø tidligt
  • at mens kvinder spiser mere medicin, og oftere opsøger deres læge end mænd, så er mænd hyppigere gæster på skadestuen og oftere indlagt på sygehuset end kvinder
  • at mænd, trods kortere middellevetid, faktisk lever lige så godt som kvinder. I undersøgelser rapporterer mænd om færre funktionsnedsættelser i dagligdagen end kvinder. Mænd opfatter generelt også deres eget helbred som langt bedre, end kvinder gør.

 

Ligeværdighed, (plads til forskellighed)

 

Jeg er personlig ikke i tvivl. Vi danskere skal være glade for at vi er forskellige. Det danske samfund skal kunne rumme forskellighed ellers vil vores innovative iværksættere og virksomheder, der sætter spændende anderledes projekter i søen, dø. Det må for alt i verden ikke ske. Vi skal sikre, at vi har et rummeligt arbejdsmarked, hvor der netop både er plads til ham eller hende, der vil noget anderledes og til den borger der ønsker at være almindelig lønmodtager. Der skal være plads til at den innovative handicappede, der har en god idé kan få prøvet den gode idé af i praksis.

 

Ligestilling af 2011 handler om meget mere end kønskampen. Det handler blandt andet om tidssvarende uddannelsesforhold og tilbud. Målrettede sundhedstiltag, hvor vi har øje for at budskaberne og måden vi videregiver budskaberne på er forskellige alt efter hvem modtageren er. Vi har brug for alle gode hoveder i fremtiden. Vi skal tænke bæredygtighed i mere end en forstand. Et godt hoved på en handicappet i kørestol må ikke ”gemmes væk”. Vores arbejdsmarked skal være rummeligt. Generelt handler det om at forstå og indse at vi i Danmark ikke skal være ens. Vi skal forstå at drage nytte af forskelligheden.

 

_______________________________________________________________________________________________________

 

Region Syddanmark Januar 2011

Synspunkt regionsmedlem Claus Warming

 

Psykiatrien - lad kompetencen anvise arbejdsfordelingen

 

Er det psykiatriske tilbud i Danmark rigtigt organiseret.

 

I mine samtaler med danskere, der i kortere eller længere tid har været behandlet i det psykiatriske system i Danmark giver rigtig mange udtryk for at det vigtigste er at de bliver behandlet af fagligt kompetente mennesker. De vil have tilbud der tager udgangspunkt i kvalitet og indsigt. I psykiatrien i Region Syddanmark har vi heldigvis rigtig mange dygtige medarbejdere. Ansatte der er specialiseret på netop deres felt. Desværre er opgavefordelingen tværsektorielt i det psykiatriske behandlingssystem i dag uheldigt fordelt. Til skade for den almene trivsel på blandt andet kommunale bosteder.

 

Kommunale Bosteder under pres:

 

Et område, hvor der er flere eksempler på at tingene halter er når Kommunerne forsøger sig med de såkaldte enkeltmandsprojekter. Projekter hvor de socialpsykiatriske Bosteder reelt bliver "indtaget" af voldelig psykiatriske patienter som kommunerne har en forestilling om at de kan håndtere. Det er ikke holdbart, da kommunerne ganske enkelt ikke er gearet til disse enkeltmandsprojekter.

Det viser sig gang på gang at de forholdsmæssige små danske kommuner ikke er gearet til at tage hånd om de voldelige psykiatriske patienter. Eksempler er Kommunale tilbud i Sønderborg og Vejle Kommuner, hvor gode sociale intentioner bliver overtrumpfet af voldelige psykiatriske patienter, der burde være på et sted, hvor personalet er specielt uddannet til netop den patientgruppe.

 

Flere kommuner vælger af økonomiske grunde at se stort på hvilke beboere der indlogeres på bostederne for at få fyldt stedets pladser op. Ekstra uheldigt da der er flere eksempler på at de øvrige beboere mistrives grundet trusler og vold i det daglige. Medarbejderne på kommunernes bosteder laver et kæmpe stykke arbejde, men er ikke uddannet til at tage hånd om ustabile og i nogle tilfælde farlige psykiatriske patienter. Desuden vil kommunerne altid være underlagt socialloven som giver mindre handlemuligheder.

 

Regionen derimod kan anvende psykiatriloven som giver medarbejderne flere mulighder for at handle mere konkret med de enkelte tilfælde. Min påstand er at kommunerne påtager sig et ansvar på det psykiatriske område, der i stedet bør gives til specielle enheder i regionerne. Enheder hvor personalet har speciel fokus og hvor vi kan samle kompetancen regionalt til gavn for den enkelte psykiske patients personlige udvikling. Samtidig kan kommunerne fokuserer på den socialsundhedsmæssige indsats overfor mange andre udsatte grupper som misbrug, incest, spiseforstyrrelser m.fl. Kommunerne er ganske enkelt ikke gearet til at give et fyldestgørende tilbud til voldelige psykiatriske patienter.

_______________________________________________________________________________________________________

 

Fornuftig omprioritering

 

I den sidste tid har der i været stor fokus på behandlingsgarantien inden for børne- og unge psykiatrien. Helt konkret har psykisk syge børn i Odense oplevet en ventetid på 42 uger. Det er helt klart ikke hensigtsmæssigt, hvorfor det er positivt at der nu omprioriteres og findes midler til området. Det glæder mig at Psykiatridirektør Agnete Philipsen har reageret hurtigt i denne sag.

 

Effektivisering:

Når det er sagt forventes det helt klart at der kommer yderligere fokus på at effektivisere arbejdsgangene på den børnepsykiatriske afdeling på OUH.  De kan med fordel skele til afdelingerne i Augustenborg, Kolding og Esbjerg der har markant kortere ventetid på behandling. Ledende psykiater Jan Jørgensen på OUH har postuleret at yderligere midler blandt andet til ansættelse af socialsundhedsfaglig personale kan nedbringe ventetiden så behandlingsgarantien på højst otte uger opfyldes inden nytår.

 

Med de ekstra midler og en omprioritering af sundhedsmidler, må det forventes og kræves at ledende psykiater på OUH Jan Jørgensen står ved de udtalelser han er kommet med og at der reelt sker en effektivisering således at behandlingsgarantien fremover overholdes på den børnepsykiatriske afdeling på Odense Universitetshospital

 

_______________________________________________________________________________________________________________________

 

I Jydske Vestkysten, februar 2010

Synspunkt af Formand Kolding Idrætsråd Claus Warming og Formand Folkeoplysningsudvalget i Kolding Alice Nissen

 

Bevægelse forlænger livet

 

En mand eller kvinde, der bevæger sig, har lige så god balance og styrke som en utrænet på 30 år.

 

Med lukningen af Koldings skolebade og manglende alternativer giver et godt billede af at uddannelsesudvalget med Oluf L. Nielsen i spidsen ikke har forstået hvor stor betydning aktiv idræt og bevægelse er i menneskets skrøbelige liv. Lukningen og manglen på alternative steder at dyrke idrætten bevirker at mange foreninger direkte kommer i fare for at skulle dreje nøglen om. Forslaget er drænet for fornuft. Tænk sig hvor meget tid der vil gå tabt, når endnu flere skolebørn skal transporteres til Vamdrup for 45 minutters svømmetræning. Tænk på hvor mange afledte udgifter der vil være til busser, der skal fragte vores børn og unge til Vamdrup.

 

Vi er stolte af Slotsøbadet, men der er ikke kapacitet til at huse de ramte foreninger. Hvad med den forebyggende trivselstræning for vores handicappede, ældre. Sejlsporten kommer under pres, der bruger badene i undervisningen. Blot eksempler på de mangeartede funktioner badene på skolerne har i dag og som er med til at forlænge og forøge livet og trivslen for mange af Koldings medborgere. Det må være tiden nu til at vi i Kolding tænker i helheder. At lukke skolebladene giver måske en isoleret løsning, men det Oluf L. Nielsen glemmer, er at se beslutningen ud fra en helhedsbetragtning. Den afledte effekt i denne sag er direkte en trussel mod sundhed, trivslen og et længere liv.      

 

_______________________________________________________________

 

I Jydske Vestkysten, 24 december 2009

Af Sigrid Hald Kristensen

 

Fra tre idræts- grene til to

 

Claus Warming tror på, at han kan gøre en forskel, og derfor har han involveret sig i lokalpolitik. Han er bevidst om, at der er andre ting, han får mindre tid til.

 

OPLAND: Hvorfor har du involveret dig i lokalpolitik?

– Jeg tror på, at jeg kan gøre en forskel, og politik har altid interesseret mig. Jeg tror på, at vi skal gøre en indsats som borgere i vores samfund.

Hvad kommer det til at betyde for din hverdag rent praktisk, at du er blevet medlem af Kolding Byråd?

– Nogle af de ting, jeg er involveret i, må jeg sige fra, blandt andet mit formandskab for Kolding Idrætsråd. Der er også andre bestyrelser, hvor jeg må sige, at jeg så ikke længere kan være formand eller næstformand. Derudover kommer jeg til at have en ret stram kalender. Det at man er medlem af byrådet og for mit vedkommende også af regionsrådet, kan man ikke leve af, så jeg skal jo passe mit arbejde ved siden af. Jeg er projektchef i KMD og det betyder, at jeg har mange møder rundt omkring. Den sidste halvanden uge har jeg brugt meget tid på at få planlagt tingene, så nu ved jeg nogenlunde, hvordan min kalender ser ud det næste halve år. Det ser desuden ud til, at byrådsmøder og regionsrådsmøder kommer til at ligge på en fast ugedag, og det vil være en stor hjælp for mig.

Hvad vil du gerne opnå som politiker?

– Jeg vil gerne, at Kolding igen kommer på landkortet, og bliver en kommune, folk ser op til, og som folk gerne vil sammenligne sig med. Så vil jeg gerne, at borgerne har det godt og at vi kan leve i en kommune, hvor vi ikke hele tiden skal spare, men hvor vi også kan investere i ting, som gør det sjovt at være i Kolding. Jeg har også et fromt håb om at være borgernes talerør. Jeg er selv borger og vælger som alle andre, og jeg er en politiker, som lytter til borgerne. Man vil opleve, at jeg gerne tager en sag op og stemmer med hjertet.

Er der andre ting, som du har valgt at nedprioritere?

– Jeg kan nok ikke dyrke idræt i samme omfang som tidligere. Jeg har dyrket tre idrætsgrene, og det bliver nok kun til to. Men jeg regner med fortsat at spille fodbold og basketball. Jeg er klar over, at der bliver situationer, hvor jeg ikke kan deltage, men på den anden side er det jo også vigtigt at bevæge sig.

Hvad tror du bliver den største udfordring?

– Det må nok være, at man i en periode må acceptere, at udviklingen ikke kan gå så hurtigt. Der er en økonomi, som skal rettes op. Så udfordringen bliver at have tålmodighed det næste års tid, derefter kan man tænke udvikling. Jeg sidder desuden i arbejdsmarkedsudvalget, og her bliver udfordringen, at vi sikrer, at så længe vi har nedgangstider, så er der mennesker, der kommer i klemme. Det er meget vigtigt, at vi har nogle tilbud til dem.

Hvad er dine personlige forcer?

– Jeg mener, at jeg kan lytte, og jeg tør tage kampen, selvom det kan være en skæv vinkel. Nogle gange vil jeg sikkert blive uenig, også med mine partifæller, men jeg tager gerne kampen, hvis jeg kan mærke, at det er rigtigt.

 

 

_______________________________________________________________

I Jydske Vestkysten, November 2009

Af Claus Warming

 

Uddannelse for livet - hele livet

 

Vi skal leve af vores viden, derfor skal vi dygtiggøre os hele livet. Vi skal have en grundskole,
hvor den enkelte elev er i centrum, hvor lærerne har gode vilkår for kompetenceudvikling.

Unge som ældre skal have muligheder for at videre og efteruddanne sig. Der er ganske enkelt
fornuft i at sikre borgerne i Kolding får rammerne for at dygtiggøre sig gennem bl.a en god skole, praktikpladser. Det er godt for den enkelte, Kolding, Regionen og Danmark

 

                                                                                                              

 

I Jydske Vestkysten, november 2009

Af Claus Warming

 
Kvalitet i ældreplejen

Det vigtigste er, at kvalitet og service er i top. Den enkelte ældre skal være i centrum. Væk med
bureaukrati, regelrytterri - ind med pleje i den enkeltes interesse og nærhed. Handler det om de
ressourcesvage ældre skal de støttes af plejepersonale, der er fri for regelrytteri. Personalet skal
bruge tiden på pleje, omsorg og give værdi for de ældre borgere de servicerer. De ressourcestærke
ældre skal have mulighed for at udfolde sig. Tænk sig i fremtiden er der flere der vil blive ældre,
de vil blive mere end 100 år. Vi skal sikre at den lokale dansker føler sig nyttig, "ung" så længe det
er muligt. 60 år er i dag ikke nødvendigvis en alder, hvor alle ønsker at gå på pension. Det er vigtigt
at der tilbydes ordninger, hvor 60+ gør en forskel for det danske samfund. Det er OK at det grå guld
nyder livet, spiller golf men det er også vigtigt at vidensgruppen bidrager positivt til det danske
samfund. Hvorvidt behandling, forebyggelse, pleje sker i offentlig eller privat regi er for mig ikke så
vigtigt. Det vigtigste er at den ældre har det godt, lever et udfordrende liv og får den behandling der
er bedst for netop ham eller hende.

                                                                                                              

 

I Jydske Vestkysten, november 2009

Af Claus Warming

Infrastrukturen skal styrkes

Sikker skolevej, en bustrafik med masser af afgange står højt på min dagsorden. Vi skal have mange flere cykelvenlige stier så vi ikke skal være nervøse for at sende vores børn af sted i skole. Brugerne kan godt kræve at den kollektive trafik, herunder at bustrafikken virker både i byerne og på landet.

For at idéerne og visionerne kan udmøntes og de lokale områder kan være et attraktivt bosætningsområde skal der være stærk sammenhæng mellem arbejdsforhold, boligudbud og det nærområderne tilbyder af pasningsmuligheder, ældrepleje, fritids- og idrætsmuligheder mv. Vi skal sikre at de lokale områder kan udvikle sig blandt andet via en stærk koordineret kollektiv trafik, som effektivt forbinder områdets og regionens befolkning sammen med arbejdspladser, uddannelsesinstitutioner og hjemmet.



                                                                                                              

 

I Jydske Vestkysten, november 2009

Af Claus Warming

 

 

                                                                                                               

 

Skrevet af Claus Warming, Kandidat til Regionsrådet, September 2009
som kommentar til det radikale venstres gruppeformand i Kolding 

 

Et uansvarligt økonomisk vildskud:

 

De færreste kan være uenige om, at det er vigtigt at der bliver taget hånd om de psykisk syge i vores samfund.

 

Venstre har den opgave højt på dagsordenen og det vil den også være fremover i regi af Regionen. Vores dygtige og fagligt funderede medarbejdere i sygehussektoren skal også fremover løfte opgaven. Når den radikale gruppeformand i Kolding slår til lyd for at flytte opgaven fra Regionen over i enkeltkommunalt regi, vil det reelt være fagligt uansvarligt. Ligesom det vil være økonomisk dyrt for den enkelte kommune. Kolding kommune er økonomiske presset. I mine øjne vil det være uansvarligt at bruge kommunens sparsomme budgetkroner på at fravriste Regionen den psykiske akutopgave. Min holdning er at der er nok af opgaver inden for ældreplejen, bevægelsesområdet og skolesektoren, hvor kronerne og fokus i den kommunale debat i stedet bør ligge. En direkte katastrofe er besparelserne på skoleområdet i Kolding Kommune, hvor den økonomiske slingrekurs direkte er en trussel på vores unge menneskers fremtid. Lad nu Regionen og sundhedssektoren håndtere den akutte psykiatri. Problemerne med ventelisterne skal håndteres i regionen. Det vil jeg personligt garanter.     

 

                                                                                                               

 

 

For at score skal der opstilles de rette mål

 

Nu er det vigtigt at Koldings mange talenter og eliteidrætsudøvere får de rigtige rammer.

Det er tankevækkende at faciliteterne ikke er i orden. Eliteidrætsudøveren træner mange timer hver dag, yder afsavn, lever sundt og er rollemodel for rigtig mange borgere, børn og unge i vores lokalsamfund.

Med deres store engagement og aktiviteter i hele landet og rundt i verden er de med til at brande Kolding. Eliteidrættens bidrag er rigtig, rigtig mange kroner værd.

Det må derfor være ganske indlysende at investeringer i idrætsområdet i Kolding er hjælp til selvhjælp.

Jeg er meget nervøs for om Kolding Byråd blandt andet kan leve op til fremtidens krav på anlægssiden. En simpel ting som kunstgræsbanen er endnu ikke etableret. Svømmesporten har svære betingelser og foreningerne i Brostrædebygningen har endnu ikke fået deres fremtid afklaret.

Nogle emner blot for at nævne nogle. Jeg tror desværre at det hele er resultatet af en manglende evne eller lyst til at udvikle og beslutte en vision på idrætsområdet. De ansvarlige politikere må have en mærkelig smag i munden.

Min opfordring og Kolding Idrætsråds forventning er klart at byrådet tager deres ansvar alvorlig og igangsætter de nødvendige investeringer.

Samtidig vil vi gerne opfordre til at der igangsættes et bæredygtigt visionsarbejde for eliteidrætten. Vores frygt er at eliteudøvernes og deres klubbers mange års målrettede arbejde ikke vil blive belønnet som fortjent.

 

                                                                                                               

 

I Jydske Vestkysten juni 2009

Af Claus Warming

 

 

Flasken peger på
 

Når Karl Johan Kruse mener hele byrådet er asocialt, på grund af de kommende besparelser i Kolding kommune, så skal skylden nu også samtidig pålægges regeringen.

Jeg spørger bare. Er det også regeringen der besluttet, at vi skal betale over 15 millioner om året til Kolding Teater, over 4 millioner til Mungo Park, prioriterer en bro over Kolding Å til 2,4 millioner, et nyt bibliotek til 100 millioner med følgeomkostninger til nye pladser m.v? Er det regeringen der har besluttet, at Kolding Byråd skal bruge det dobbelte af hvad andre gør til kultur? Er det regeringens skyld, at Kolding har så meget gæld, 1,5 milliard, så der skal bruges 300 millioner på afdrag om året.
I så fald var det også den tidligere Socialdemokratiske regerings skyld, da de massive besparelsesrunder har præget Kolding i rigtig mange år efterhånden. I januar fortalte borgmesteren på møder, at hvis regeringen gav lov, så kunne Kolding bruge 135 millioner. Nu er underskuddet i stedet for 249 millioner kroner.

Måske er de ganske rigtigt asociale besparelsesforslag et udtryk for, at snebolden er blevet til en lavine og ude af kontrol for borgmesteren. At der så samtidig er en politiker, der ikke vil rette op på det budgetskred, han selv har stemt for, viser ikke mod, men manglende ansvarlighed. Fordi, hvor vil han så spare? Er det nu luften der skal sælges
?

 

                                                                                                               

 

I Jydske Vestkysten maj 2009

Af Claus Warming

 

Uddannelse er livsvigtig – udviklingen sættes i stå.

 

Det er en direkte katastrofe at hjemmehjælpernes efteruddannelse spares væk. Vi er mange der ved at den bedste investering i fremtiden er investeringer i en veluddannet medarbejderstab. Det er en direkte katastrofe at der endnu engang ikke er styr på budgetterne og regnskaberne i Kolding Kommune. Desværre går det denne gang ud over en vigtig medarbejdergruppe, der ikke får mulighed for at dygtiggøre sig. Alt sammen uheldigt, da det i sidste ende går ud over kommunens borgere, de syge, de ældre m.fl. Udviklingen er desværre ved at gå helt i stå i Kolding kommune.

 

                                                                                                                

 

I Jydske Vestkysten april 2009

Af Claus Warming.

 

Frivilligheden er millarder værd:

 

Det er med stor glæde at jeg oplever masser af smil, glæde og gå på mod hos alle vores frivillige hos KIRs mange medlemsforeninger. Aktiviteter, der giver brændstof til at samfundets hjul drejer rundt. Det danske samfunds velfærdsniveau er på mange måder afhængige af vores mange frivillige. De frivilliges indsats er rigtig, rigtig mange kroner værd. KIR vil gerne takke alle jer der gør en kæmpe forskel. Derfor arbejder vi for at Kommunen og erhvervslivet skal forstå at investeringer i Idræt og frivillighed er den letteste vej til at Kolding kan blive Danmarks Bosætningskommune nr. 1

 

                                                                                                                  

 

 

                                                                                                                 

 

Pressemeddelelse 3. februar 2008

Af Claus Warming Næstformand Venstre i Kolding Kommune

 

”Venstre i Kolding vælger Borgmester til maj”

 

Venstre i Kolding Kommune har nu en indstilling til dato for valg af Spidskandidat klar. Indstillingen til generalforsamlingen, (der finder sted den 11. marts på Den Gamle Grænsekro), er tirsdag den 27. maj, hvor Venstre vil vælge partiets Spidskandidat. ”I Venstres bagland har vi siden Svend Brodersens afgang været meget fokuseret på netop det valg, udtaler næstformand Claus Warming. Han nævner videre: ”Vi er godt klar over at det måske er det vigtigste valg i meget lang tid. Som parti og med de mulige spidskandidater vi har i kikkerten vil Venstre have endda meget gode odds”.

 

I Venstre vil vi gøre tingene ordentlig. Den kommende Borgmester skal klædes ordentligt på. Derfor lader vi intet være op til tilfældighederne. Grundlaget skal være på plads for at vores spidskandidat har de rette arbejdsbetingelser i sin nye rolle.

 

Venstre ønsker at sætte den enkelte borgers muligheder i centrum. ”Når et lys slukkes tændes et nyt”. Vi skal sikre et nyt Kolding. Den gamle traver er ikke god nok mere. Vi, Koldings borgere, har brug for nytænkning og en helt ny vinkel på, hvordan Kolding Kommune gøres til Danmarks Bosætningskommune nr. 1. – Mulighedernes kommune Hvis vi ønsker et Kolding i vækst er der brug for en Venstre-borgmester. En Borgmesterkandidat, der er ”klædt på” til opgaven og som er klar til kamp fra den 27. maj. afslutter Claus Warming formand for kandidatudvalget og næstformand for Venstre i Kolding kommune

 

                                                                                                                     

 

Juni 2007

Debat:           

 

 

Lokalområderne udsultes – nu er det skolernes tur:

 

Den lokale indflydelse i Kolding Kommune er under pres. De små samfund er i overhængene fare for at gå den visse ”død” i møde. Lokalområderne udsultes for utroligt mange værdier, der er opbygget over en lang, lang årrække. Kulturbærerne hhv. skolerne og afledt deraf idrætsforeningerne, virksomheder m.fl. kan, hvis der findes flertal i byrådet for nedlæggelse af 7. klasser på udvalgte skoler være de helt store tabere.

 

Lukningen af 7. klasserne giver ikke blot færre elever til skolerne, men giver også næring til tanken om at gå skridtet videre og på sigt lukke hele skolen. Bagatelgrænsen for en bæredygtig skole med et fornuftigt antal elever kommer unægtelig i spil. Som borger kan det vel ikke undre nogen at ord som ”skjult dagsorden”, ”afvikling frem for udvikling”, ”Centralisering frem for lokal medbestemmelse”, er det den lokale befolkning i de mindre samfund tænker og siger netop nu.

 

Tag et samfund som Jordrup/Fynslund, der er blevet beskåret på mange områder blandt andet pasningsområdet, trafikområdet, containerplads og nu lægges der op til at minimere områdets værdi ved at skære 7. klasserne. Hvad bliver det næste? Hvis beskæringen af 7. klasserne bliver en realitet, betyder det så at der bevilliges flere midler til den kollektive trafik? En service, der på nuværende tidspunkt er utrolig dårlig og stort set ikke eksisterende.

 

Det er klart at hvis beskæringen af 7. klasserne bliver en realitet, vil faktum være at de unge rives ud af deres nærmiljø alt for tidligt og før det er socialt ansvarligt. Idrætsforeningernes tætte tilknytning til de lokale skoler afbrydes alt for tidligt og skrækscenariet er at de unge med skolegangen på overbygningsskoler vil føle sig tvunget til at flytte idrætsaktiviteterne med. Den naturlige sammenhæng mellem den lokale skole og idrætsforeningerne brydes alt alt for tidligt og er klart i modstrid med den traditionsrige danske opfattelse af lokalsamfundenes meget tætte samspil mellem de to sektorer i yderområderne og på landet. 

 

Beslutningerne i Kolding Byrådet virker på dette punkt uden linie og med meget få eller ingen visioner for yderområderne. I stedet for at værne om værdierne og sikre udvikling i nærmiljøet oplever vi nu at politikerne i Kolding Byråd ønsker at lukke ned på landet og ensidigt bygge op i byen. En prioritering og ensidighed, jeg som borger i et lokalsamfund og som idrætsmand selvfølgelig ikke finder rigtigt.

 

Jeg kan kun opfordre til at vi alle tænker os rigtigt godt om før det besluttes at lukke velfungerende samfund ned. I stedet bør vi alle værne om de utrolige mange værdiskabende aktiviteter et lokalsamfund udvikler og hvor den lokale skole helt klart er kulturbærer nr. 1