En positiv kritisk appel til foreninger, borgere og beslutningstagere
Det danske foreningsliv er en af hjørnestenene i vores demokratiske kultur. Det er her, unge lærer at tage ordet første gang, hvor frivillige løfter i flok, og hvor fællesskabet ikke blot er noget, vi taler om – men noget, vi praktiserer. Derfor skal vi glæde os over, at en ny undersøgelse fra Videncenter for Folkeoplysning (i samarbejde med CISC – Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund ved Syddansk Universitet) viser, at foreningerne fortsat står stærkt på de demokratiske værdier. Se her via Link: https://www.sdu.dk/…/foreningerne-holder-fast-i… Det er et vigtigt signal i en tid, hvor mange andre samfundsarenaer kæmper med faldende engagement og stigende individualisering.
Men vi skal samtidig turde forholde os kritisk og konstruktivt til udviklingen. For tallene viser også, at den måde, vi udøver foreningsdemokrati på, er under forandring – og nogle af tendenserne kalder på eftertanke og handling.
Når møderne forsvinder – hvad mister vi så?
Undersøgelsen dokumenterer et klart fald i antallet af medlemsmøder og formelle fora, hvor medlemmerne har direkte indflydelse på foreningens beslutninger. Andelen af foreninger, der afholder medlemsmøder, er faldet fra 45 % i 2010 til 35 % i 2024. Det er ikke blot en statistisk udvikling – det er et signal om, at den klassiske demokratiske samtale er under pres.
Vi kan trøste os med, at digitale kanaler og uformel dialog har overtaget en del af den medlemsinddragelse, der tidligere fandt sted fysisk. Det er en naturlig og moderne udvikling, som vi skal byde velkommen. Men vi må samtidig spørge: Er en kommentar på sociale medier det samme som en åben og nuanceret dialog ansigt til ansigt? Skaber det den samme forpligtelse, den samme forståelse, den samme forankring i fællesskabet?
Jeg tror, vi alle kender svaret.
Unge stemmer får mere plads – og det skal vi udnytte
En af undersøgelsens mest opløftende pointer er, at børn og unge i stigende grad får formelle demokratiske rettigheder i foreningerne. Flere har stemmeret, flere kan vælges ind. Det er et stort skridt i den rigtige retning.sdu+1
Alligevel er der færre foreninger, der afholder møder målrettet unge. Det er et paradoks, som vi – både foreninger og kommuner – bør tage alvorligt. Hvis vi forventer, at unge engagerer sig i demokratiet, skal vi også give dem rum, tid og trygge rammer til at øve sig i det.
Den lokale stemme er stærk – men hvor er den nationale?
Undersøgelsen viser, at foreningernes eksterne demokratiske rolle næsten udelukkende udfolder sig lokalt. Halvdelen af foreningerne har i 2024 involveret sig i offentlige/politiske spørgsmål, men primært i forhold, der vedrører foreningens egne interesser eller dens fagområde; mere generelle politiske sager – især på nationalt plan – er stadig marginale. Dette er forståeligt – det er i forhold til kommunen og nærområdet, vi mærker konsekvenserne af politiske beslutninger mest direkte. Men det betyder også, at den samlede stemme fra foreningslivet ikke rigtig når længere end til rådhuset.
Her ligger en vigtig opgave. Hvis vi som foreningsliv skal være en aktiv medspiller i udviklingen af idrætten, kulturen og fritidslivet nationalt, må vi styrke forbindelsen mellem de lokale bestyrelser og de landsdækkende organisationer. Ikke for at skabe mere bureaukrati – men for at sikre, at de beslutninger, der påvirker vores hverdag, bliver truffet på et oplyst grundlag med reel indsigt i konsekvenserne.
Hvad kan vi — borgere, foreninger og embedsværk — gøre?
Det er ikke nok at konstatere udviklingen. Vi skal handle. Derfor vil jeg pege på tre konstruktive veje frem:
1. Genopfind medlemsmødet
I stedet for at acceptere at formelle møder er “forældede”, skal vi gentænke formatet. Kortere møder, mere dialog, mere relevans, og bedre facilitering. Giv plads til nye mødeformer, hvor både stærke og stille stemmer kan komme til orde.
2. Prioritér unges demokratiske deltagelse aktivt
Kommuner bør understøtte foreningerne med viden, værktøjer og måske økonomiske incitamenter, der styrker unges deltagelse. Foreninger bør skabe mødefora, der er tilpasset unge – ikke bare voksne i forklædning.
3. Styrk koblingen mellem lokale foreninger og nationale beslutninger
Embedsværk og politikere – både lokalt og nationalt – bør invitere foreningslivet tidligere ind i processerne. I idrætten ser vi gang på gang, at beslutninger træffes uden fuldt indblik i hverdagen i foreningerne. Her kan kommunerne spille en afgørende rolle som brobygger mellem det lokale og det nationale niveau.
Vi skal værne om noget, der er unikt i verden
Foreningslivet er ikke blot en fritidsstruktur – det er en demokratisk kulturinstitution. Når medlemsengagementet falder i de formelle fora, når unges deltagelse ikke realiseres i praksis, og når den politiske stemme ikke løftes nationalt, så udfordrer det selve fundamentet.
Samtidig viser undersøgelsen, at værdierne står stærkt. Og det er måske det vigtigste: Foreningsdemokratiet er ikke i krise – men det kræver vores opmærksomhed.
Det danske foreningsliv er unikt. Hvis vi passer på det, investerer i det og arbejder klogt med dets udvikling, kan det fortsat være en af de stærkeste motorer for demokratisk dannelse og social sammenhængskraft i vores samfund.
Det ansvar deler vi alle – som medlemmer, som frivillige, som borgere og som politiske beslutningstagere.
Kronik – skrevet af Claus Warming, formand for Kolding Idræt, Kolding Kommunes idrætsråd.
#samfund#forening#demokrati#dialog#forskning#debat#dkpol#jvdk#idræt#sport#sammenhængskraft